Canon lancerer Canon EOS R6 Mark II, virksomhedens hurtigste avancerede, fullframe-, spejlløse kamera til dato.
Med denne lancering udvider Canon det banebrydende EOS R-system med et kamera, der tilbyder optagelseshastigheder på 40 billeder/sek., forbløffende AF-ydeevne i svagt lys og 6K RAW / 4K UHD-film – alt sammen bygget op omkring RF-fatningen. Som den nyeste model i serien til hybride content creators benytter EOS R6 Mark II RF-fatningens effektive fundament, og det gendefinerer standarderne, der blev sat af EOS R6. Det hæver niveauet for både stillbilled- og filmoptagelse med dets unikke blanding af klasseførende ydeevne, svimlende hastigheder, stabilitet og professionelle filmfunktioner.
Uovertruffen skarphed
EOS R6 Mark II benytter samme DIGIC X-processorteknologi – som var hjertet i EOS R5, EOS R6 og det eftertragtede EOS-1D X Mark III – sammen med kameraets nye CMOS-sensor med 24,2 Megapixel opløsning, og det understøtter den anerkendte, næstegenerations Dual Pixel CMOS AF II, hvilket skubber hastigheder og driftssikkerhed til hidtil usete niveauer.
EOS R6 Mark II kan spore motiver og holde dem skarpe, mens de bevæger sig gennem scenen. Ved hjælp af forbedret deep-learning kunstig intelligens genkender det mennesker, køretøjer – som nu også omfatter toge – fly og dyr, som nu er opdateret til at genkende heste / zebraer . Den motivtype, der skal registreres, kan vælges i menuen eller ved hjælp af den nye Auto-funktion, afhængigt af det optagelsesscenario fotografer arbejder med. Med avanceret øjensporing kan brugere angive hvilket øje (venstre eller højre) fokus skal være på, og hvis øjnene ikke kan blive registreret, fokuserer EOS R6 Mark II på ansigtet i billedrammen i stedet. Selv om en person vender sig bort i et øjeblik, fortsætter kameraet med at spore hovedet, og hvis hovedet ikke er synligt for kameraet, vil det spore kroppen.
Med op til 8-stops billedstabilisering tilbyder EOS R6 Mark II verdens mest effektive IS-ydeevne. Ved hjælp af den kombinerede billedstabilisering (optisk og kameraets indbyggede stabilisering) kan det optage lange eksponeringer håndholdt med ekstrem klarhed og skarphed. Fotografer kan også være sikre på at fange stemningen, uanset forholdene, eftersom kameraet opnår knivskarp fokus i svage lysniveauer ned til -6,5 EV , og det har evnen til at optage op til ISO102400.
Fotograf Astrid Marie Rasmussen siger: ”R6 Mark II har på ingen tid flyttet grænserne for min kreativitet og jeg har fået lyst til at udforske nye teknikker inden for især video. Mange af de nye funktioner kan jeg sagtens se blive brugbare i mit daglige arbejde.”
Næste generations hastighed for EOS R-systemet
EOS R6 Mark II sætter helt nye hastighedsrekorder og er Canons hurtigste EOS-kamera til dato . Det kan lave kontinuerlige optagelser ved op til 40 billeder/sek. – med muligheden for at skyde ved 20 billeder/sek. og 5 billeder/sek. med den elektroniske lukker – og op til 12 billeder/sek. med den mekaniske lukker, så det kan fange flygtige øjeblikke, der knap nok er synlige for det menneskelige øje. Sammenlignet med EOS R6 reducerer den nye sensor rullende lukker, så kameraets elektroniske lukker kan bruges til at fastfryse hurtigt bevægende motiver.
Derudover kan fotografer altid være trygge ved, at EOS R6 Mark II fanger øjeblikket, selv inden optagelsen starter, takket være et halvt sekunds pre-shooting i RAW Burst-metoden. Dette er en stor fordel, når man fotograferer uforudsigelige motiver – fra tennisspillere til små børn. RAW Burst-metoden laver kontinuerlige optagelser ved 30 billeder/sek. for op til 191 billeder og gemmer hvert billede i en enkelt CR3-fil, alt sammen med AF-sporing. Enkelte billeder kan trækkes ud af denne filmrulle ved hjælp af Canons Digital Photo Professional-software, eller i kameraet, og gemmes som enkelte JPEG-, HEIF- eller RAW-filer.
Fotograf Viggo Lundberg fortæller: ”40 fps stillbilleder og pre-shooting af video er det, jeg bedst kan lide ved dette kamera. For eksempel at filme dyr fra et gemmested og vide, at kameraet altid er fem sekunder foran mig og optage, før jeg overhovedet trykker på optageknappen – det er en game changer. Eller at holde udløserknappen nede og fange den mindste bevægelse i 40 RAW-billeder i sekundet. Det er flow."
Udviklede videofunktioner til at imødekomme nye behov
EOS R6 Mark II benytter sensorens fulde bredde og er det eneste kamera i sin klasse , der kan optage 4K 60p UHD med simultan Dual Pixel CMOS AF II-fokusering. Alt 4K-billedmateriale oprettes ved at oversample sensorens 6K-output, hvilket resulterer i enestående billedkvalitet. Til uafhængige filmskabere, der ønsker endnu højere ydeevne, fremstiller EOS R6 Mark II 6K RAW via dets HDMI-output, som kan optages på en Atomos Ninja V+-skærm i ProRes RAW. Dette giver flere detaljer samt muligheden for at justere parametre som hvidbalance i efterproduktionen.
Creators kan aktivere movie pre-recording for 3 eller 5 sekunder. Når denne funktion er aktiveret, streames videobillederne kontinuerligt gennem kameraet i standby, så man kan fange al action, selv inden man har trykket på optageknappen. Perfekt til øjeblikke, man ikke må gå glip af, eller uforudsigelige scener.
EOS R6 Mark II har et forbedret kredsløb, så man kan optage i længere tid: mere end 40 minutter af oversampled 4K 60p-optagelse eller op til 6 timer ved 4K 30p , afhængigt af den omgivende temperatur, plads på hukommelseskortet og batteritiden. Det betyder, at den tidligere maksimale optagelsestid på 29 min. 59 sek. hører fortiden til.
Det innovative EOS R6 Mark II kan optage utrolige slowmotion-billeder med AF-support i Full HD ved op til 179,82 fps, så content creators kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter både at kunne fremstille stillbilleder og film. Under filmoptagelse kan False colour bruges som guide til eksponeringsjustering – noget der er særligt nyttigt under forhold, der typisk resulterer i overeksponerende højlys. Med HDR-understøttelse via PQ samt Canons populære Canon Log 3 kan creators fange betagende, virkelighedstro videoer og skabe mere kreativt indhold, der virkelig fanger seerens opmærksomhed. Når det bruges sammen med understøttede objektiver , benytter EOS R6 Mark II også focus breathing-korrigering til at kompensere for effekterne af focus breathing, hvilket giver en biograflignende effekt.
Smart tilslutning til at levere indhold
Med opdateret Bluetooth v.5 og Wi-Fi (5 GHz) kan EOS R6 Mark II nemt oprette forbindelse til en smartphone eller netværk, så man hurtigt kan dele filer eller overføre via FTP/FTPS/SFTP og enkelt kan redigere og dele, selv når man er på farten. Kameraet kan også fjernbetjenes ved hjælp af Camera Connect-appen og EOS Utility-appen, når det er forbundet til en PC, Mac eller smartphone via Wi-Fi eller High-Speed USB-C. Eftersom levering af indhold er lige så vigtig som billed- og videooptagelse for semiprofessionelle fotografer og content creators, understøtter EOS R6 Mark II automatisk overførelse af billedfiler fra enheden til cloud-platformen image.canon, så man nemt kan dele og printe billeder.
EOS R6 Mark II kan bruges som et webcam på PC- og Mac-computere, så man kan køre videoapps som Skype, Zoom og Teams, uden at man behøver installere ekstra software. Denne plug-and-play-funktionalitet strømforsynes af USB Video Class (UVC)- og USB Audio Class (UAC)-drivere, der er indbygget i Windows- og MacOS-operativsystemer. Kameraet giver forbedret billedkvalitet sammenlignet med standard webcams til computere, hvilket er perfekt til at gøre et stort indtryk ved online videoopkald.
En udvidelse af creators kreativitet
Med problemfri navigation og betroet ergonomi vil nuværende brugere af EOS- og EOS R-kameraer hurtigt genkende EOS R6 Mark II's praktiske håndtering. Det har en multifunktionssko med et næstegenerations-interface, som man kan bruge til et nyt udvalg af tilbehør som den nylig lancerede SPEEDLITE EL-5. Disse tilbehør kan bruges uden behovet for kabler og – i visse tilfælde – batterier.
Kamerahuset byder på den holdbarhed, som man forventer fra Canon, og kan modstå vanskelige vejrforhold. Den elektroniske søger har en høj opløsning med 3,69 mio. punkter og giver en krystalklar visning, når man optager fotos og videoer, eftersom den opdaterer ved 120 fps. Samtidig har EOS R6 Mark II arvet den optiske søgers View Assist-funktion fra EOS R3, hvilket giver en naturlig visning, der bevarer detaljer i skygger og højlys, med god synsvidde i mørke områder og nuancer. EOS R6 Mark II er også kompatibelt med de samme LP-E6-batterier og det samme batterigreb som EOS R6, men drager desuden fordel af en batteritid, der er forbedret med ca. 50 %, når man bruger LCD-skærmen.
Canon Camera Connect-app
Sammen med EOS R6 Mark II annoncerer Canon en opdatering til Camera Connect-appen. Den opdaterede version af appen byder på et fornyet design samt forbedrede tilslutningsmuligheder og en enkel brugeroplevelse. v.3-opdateringen gør appen til en central portal, hvorfra brugere nemt kan få adgang til anden Canon-software og andre Canon-services, som for eksempel Print-appen eller cloudtjenesten image.canon. Fra appen kan Canon-brugere tilslutte deres kamera til en smartphone eller tablet og bruge den som en fjernbetjening, eller finjustere billeder, downloade og dele dem, mens de er på farten, eller endda downloade firmware-opdateringer til deres kamera .
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.