Tamron annoncerer 2 spændende objektiver til Sony E

oprettet d.

Tamron annoncerer 2 spændende objektiver til Sony E

Tamron Nyheder

Tamron er en af de mest populære og velrenommerede producenter, når det kommer til fremstilling af objektiver med høj optisk ydelse til Sony E-fatning. Nu præsenterer Tamron to nye og spændende objektiver under udvikling.
 
Tamron 28-75mm F/2.8 Di III VXD G2 
Det nye 28-75 f/2.8 G2 er efterfølgeren til 28-75mm F/2.8 Di III RXD, der er et af de mest populære objektiver til allround brug til Sony E-kameraer. Det har en ny optisk konstruktion baseret på et design, der er blevet ændret for at forbedre billedkvaliteten og være kompatible med de nyeste kameraer med høj opløsning.

Objektivet har Tamrons lineære VXD-fokusmotor og leverer hurtigt og præcist fokus, der fungerer godt til både foto og video. Det har et nyt design med forbedret betjening og en ergonomisk overfladetekstur. 

Dette objektiv er kompatibelt med den nye software 'Tamron Lens Utility', der giver mulighed for at slutte objektivet direkte til en computer og tilpasse funktionerne samt opdatere firmwaren uden skulle benytte et kamera. Den personlige tilpasning giver fleksible indstillinger, der matcher optagelsessituationen, som f.eks. fotografering eller video.

Nærgrænsen på 0,18 meter gælder i vidvinkelindstillingen, og det maksimale forstørrelsesforhold på 1:2,7 giver muligheden for kreative nærbilleder. 

Se mere om Tamron 28-75mm G2 her

Tamron 35-150mm F/2-2.8 Di III VXD
Tamron 35-150 F/2 er det første zoomobjektiv til Sonys full-frame-kameraer med E-fatning, der har en maksimal blændeåbning på f/2. Med det dynamiske brændviddeområde kan man både skyde storslåede udsigter og arkitektur på 35mm og dynamiske nærbilleder på 150mm med et og samme objektiv.

Ligesom 28-75 G2 har objektivet Tamrons lineære VXD-fokusmotor og leverer hurtigt og præcist fokus, der fungerer godt til både foto og video.

Objektivet har også den nye software 'Tamron Lens Utility', der giver mulighed for at slutte objektivet til en computer og tilpasse funktionerne som f.eks. at indstille to fokuspositioner (A og B) og få fokus til automatisk at skifte mellem A og B – samt meget mere.

Læs mere om Tamron 35-150mm her


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar