FUJIFILM lancerer X-E5 – et elegant og kompakt kamera med kraftfuld teknologi i indmaden.
Det nyeste skud på stammen i FUJIFILMs X-serie, X-E5, forener et klassisk og stilrent design med moderne funktioner, som gør kameraet til en spændende nyhed for både fotoentusiaster og kreative indholdsskabere. Med en vægt på blot 438 gram og et karakteristisk retroinspireret look, får man her et kamera, der både er let at tage med – og svært at tage øjnene fra.
Kameraet er spækket med nyeste generation teknologi fra X-serien, herunder den bagbelyste 40,2 megapixel X-Trans CMOS 5 HR-sensor og den lynhurtige X-Processor 5. Dertil kommer avanceret fem-akset billedstabilisering (IBIS), filmsimuleringshjul med personlige indstillinger og AI-baseret autofokus med motivgenkendelse.
I forbindelse med lanceringen introduceres også det nye FUJINON XF23mmF2.8 "pancake"-objektiv, som fås i kit med kameraet. Objektivet er både kompakt, alsidigt og passer perfekt til det elegante X-E5.
Bestil dit X-E5 her:
Skarp billedkvalitet og hurtig fokus
Kernen i X-E5 er den højtopløste X-Trans CMOS 5 HR-sensor, som leverer billeder med ekstrem detaljegrad og lav billedstøj – selv ved høj ISO. Den nyudviklede pixelstruktur tillader mere lysindfald, hvilket blandt andet muliggør ISO 125 som standardfølsomhed.
Takket være den hurtige sensor og processor, kan X-E5 også tilbyde elektronisk lukker helt ned til 1/180000 sek., hvilket åbner for nye kreative muligheder – især i stærkt lys eller ved hurtige motiver. Kameraets høje opløsning giver desuden mulighed for digital brændviddeforlængelse (1,4x og 2x), uden at gå væsentligt på kompromis med billedkvaliteten.
Autofokus med AI og motivgenkendelse
Autofokus i X-E5 er blevet opdateret med avanceret deep learning AI-teknologi, som genkender og følger et bredt udvalg af motiver. Kameraet identificerer automatisk mennesker og dyr, men også fugle, biler, tog, fly, cykler, insekter og endda droner.
Du kan altså trygt overlade tracking og fokusering til kameraet, selv i komplekse situationer med mange bevægelige motiver.
Et design med fokus på form og funktion
FUJIFILM X-E5 hylder det klassiske, analoge kamera-design, men med moderne forbedringer. Kameraets topplade er fræset ud af ét stykke aluminium, hvilket giver en robust og elegant finish. Betjeningshjulene er diskret integreret og nemme at bruge.
Som noget helt nyt introduceres et dedikeret filmsimuleringshjul, som giver hurtig adgang til 20 populære filmsimuleringer – samt tre personligt tilpassede simuleringer (FS1-FS3), som kan gemmes direkte på hjulet.
En elegant flettet kamerarem medfølger, så stilen fuldendes.
Ny søgeroplevelse og forbedret visning
Med indstillingen "Classic Display" får man et nedtonet søgerlayout inspireret af analoge kameraer – simpelt, roligt og æstetisk. En anden praktisk funktion viser området udenfor det aktuelle billedudsnit, så man bedre kan planlægge sin komposition, før man trykker på udløseren.
En multifunktionsknap på fronten af kameraet giver desuden hurtig adgang til fx billedbeskæring eller digital zoom.
Kraftfuld billedstabilisering og fleksibel video
Den indbyggede fem-aksede billedstabilisering kompenserer med op til 7 trin i centrum af billedet, hvilket gør en mærkbar forskel – både ved håndholdt fotografering og videooptagelse i svagt lys.
X-E5 understøtter videooptagelse i 6K/30P og 4K/60P i 10-bit 4:2:2, direkte til SD-kort. Kameraet tilbyder også en 4K HQ-funktion, hvor videoen får ekstra detaljegrad via 6K-oversampling.
Autofokus fungerer effektivt under videooptagelse, og med touch-fokus kan du hurtigt vælge det ønskede motiv på kameraets vipbare 3" LCD-skærm – som også kan vinkles 180° fremad, perfekt til selfies og vlogging.
Nøglefunktioner i FUJIFILM X-E5
- 40.2 MP bagbelyst APS-C X-Trans CMOS 5 HR sensor
- X-Processor 5 med dobbelt hastighed
- Fem-akset IBIS med op til 7 stop kompensation
- AI-baseret autofokus med motivgenkendelse
- 20 indbyggede filmsimuleringer + 3 brugerdefinerede (FS1-FS3)
- Elektronisk lukker ned til 1/180000 sek.
- 6K/30P og 4K/60P video i 10-bit
- Full HD slowmotion op til 240 fps
- F-Log2 video med op til 13 stops dynamik
- Wi-Fi og Bluetooth-forbindelse til FUJIFILM XApp
- USB-C opladning og lyd via adapter
- Touch LCD-skærm med 180° vinkel
- Klassisk søgeroplevelse og stilrent design
FUJIFILM X-E5 kombinerer retrocharme med banebrydende teknologi og er et stærkt bud på et alsidigt kamera til både billeder og video. Uanset om du er entusiastisk fotograf, livsstilsvlogger eller bare sætter pris på smukt og funktionelt udstyr, er X-E5 værd at holde øje med.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.