Hurtig og lydsvag
Objektivet er specielt designet til Sonys systemkameraer (E/FE-fatning) og har hurtig og lydsvag autofokus, der er ideel til både fotografering og videooptagelse. Det understøtter også Sonys specielle fokuseringsteknikker Fast Hybrid AF (kombineret kontrast- og fasedetekteringsfokus) samt Eye AF (automatisk fokus på motivets øjne). Desuden giver Direct Manual Focus (DMF) dig muligheden for hurtigt at ændre fokus manuelt uden at skulle skifte fokusmetode først.
Optisk kvalitet i højeste klasse
For at opnå den højest mulige billedkvalitet ved fuld blændeåbning benyttes en omhyggeligt udvalgt kombination af asfæriske linser og LD-glas (Low Dispersion) til at minimere kromatisk aberration. Tamron 20mm f/2.8 Di III OSD M1:2 er også kompatibel med Sonys automatiske objektivkorrektion, der retter eventuelle optiske fejl.
Tamrons avancerede BBAR-coating (Broadband Anti-Reflection) reducerer effektivt refleksioner og genskin, samt garanterer billeder med høj kontrast og klarhed, selv under vanskelige lysforhold som lav sol, spotlights ved koncerter og motiver med stærke, reflekterende højlys. Resultatet er en billedkvalitet i den absolutte topklasse!
Kompakt og vejrbestandig design
På trods af sin høje optiske ydelse er Tamron 20mm f/2.8 Di III OSD M1:2 et lille og let vidvinkelobjektiv, der passer perfekt til Sonys spejlfrie kamerahus. Desuden er det vejrforseglet med gummipakninger, der holder fugt og støv ude, så du ikke behøver at bekymre dig om objektivet, hvis du bliver overrasket af en regnbyge. En anden fordel er fluorbelægningen på frontlinsen, der afviser vanddråber, snavs og fedt samt letter rengøringen.
Fantastisk nærgrænse
Muligheden for at komme virkelig tæt på motivet er en af de mest ønskede egenskaber ved et vidvinkelobjektiv, og her brillerer Tamron virkelig. Nærgrænsen er på kun 11 cm, hvilket betyder, at det er muligt at fokusere så tæt på, at du opnår en 0,5x forstørrelse (billedforhold 1:2). Det er næsten som et ægte makroobjektiv! Perfekt når man vil tage dramatiske nærbilleder med slørede baggrunde.
Egenskaber
- Fremragende optisk ydelse på alle blændeåbninger
- Optimeret til brug på Sonys systemkameraer
- Let og kompakt design
- Understøtter Sonys Fast Hybrid AF, Eye AF og Direct Manual Focus
- Understøtter Sony-kameraernes indbyggede objektivkorrektion
- Intern fokusering (objektivet ændrer ikke størrelse, når du fokuserer)
- Hurtig og støjsvag autofokus med OSD-motor (Optimized Silent Drive)
- Kompatibel med Tamron Tap-in Console
- 67mm filterdiameter - det samme som Tamrons zoomobjektiver til full-frame-systemkameraer
- Rigtig god nærgrænse, fokuserer ned til en forstørrelsesgrad på 0,5x